Tidligere har jeg berørt springkraft, høje bolde og opvarmning. Det skal siges med det samme, at det ikke er en tilbundsgående beskrivelse af målmandstræningen. Der er lige så mange måder at træne på som punkter på en bold. Kun fantasien sætter grænser.
I dag vil jeg beskæftige mig med udkast og udspark.

I dagens topfodbold er målmændene blevet gode at ramme medspillerne på lange udspark. Det bliver man kun ved specifikt at træne dem!

Der er tale om to former for udkast: under — og overhåndskast. Når spillet skal sættes i gang ved et hurtigt udkast til en forsvarsspiller benyttes underhåndskastet, så spilleren ikke behøver at koncentrere sig om at tæmme en hoppende bold, men kan arbejde videre med den uden at stoppe den.
Skal målmanden kaste bolden over en længere afstand benyttes overhånds — eller slyngkastet. Peter Schmeichel var en af de målmænd, der kunne kaste til midterlinien, ramme en medspiller og dermed hurtig sætte et kontraangreb i gang.
I en kamp på Vejle Stadion spillede vi mod B 1903. Midt i et langt udkast ombestemte jeg mig. Desværre havde jeg ikke ordentlig greb om bolden og tabte den lige ud for fødderne af københavnernes store frygtede angriber Ole Forsing, der dog også blev ligeså overrasket som mig selv og løftede bolden over mål.
I dagens topfodbold er målmændene blevet gode at ramme medspillerne på lange udspark. Det bliver man kun ved specifikt at træne dem!
En god ide er, at bolden altid kastes/sparkes ud til den modsatte side, som den er kommet fra.
I min aktive tid vekslede vi meget med udspark, som oftest halvflugtede vi. Et spark som er mere præcist end udspark fra hånden.
Ligedes en ting målmændene selv kan træne i.
Indtil videre er følgende områder berørt: Springkraft, høje bolde, opvarmning og i dag udkast/udspark.

ANNONCE