I den forløbne uge har der været Champions League opgør mellem Europas bedste hold. Den ene oplevelse bedre end den anden. Og i den kommende uge før Påske kommer returopgørene på samlebånd, om hvem der skal i semifinalerne.
Der har været kamp og bolden på græstæppet og utallige luftdueller.
Netop hovedspillet et for tiden oppe til diskussion i mange lande efter at man i USA har sat fokus på, om det at heade kunne give hovedskader.
DBU har allerede taget konsekvensen — man kan jo ikke tage ansvaret for en ulykke ved hovedstødstræning, selv om vist nok ikke ret mange har hørt om større skader, bortset fra når to spillere støder hovederne sammen — og fjernet hovedstødstræning fra sit program.
Er det skadeligt eller ej?
Måske — måske ikke. Det kan jeg ikke afgøre. Til gengæld kan jeg sige, at der udføres hundredvis af hovedstødsdueller i Danmark uden at spillere falder om og må bæres fra banen.
Men hovedstødstræning er et forsømt område i det daglige arbejde på banen. Måske af den grund vælger mange hovedspillet fra, fordi det gør ondt, når de endelig header.
Den mest enkle form for træningsøvelse er vel at to spillere stiller sig op overfor hinanden med et par meters afstand. Den ene spiller kaster bolden til makkeren, der header den tilbage.
Som så meget andet lægges grundstenen — også hovedspillet — hos de yngste årgange. Men det er måske også der, mange af de små boldspillere mister lysten, når der arbejdes med for hårde og tunge bolde.
Til disse årgange har jeg ofte valgt, at bruge volley bolde, når børnene skal lære at heade. Volleybolde er bløde. Og særdeles velegnet til at give børnene lyst til at heade og ikke blive bange for bolden.
