1968 åbnede et nyt kapitel i mit fodboldliv. 1967 spillede jeg min sidste kamp på VB´s førstehold. Derefter spillede jeg på Jyllandsserieholdet indtil sommeren det efterfølgende år.

Om vinteren mødte jeg min tidligere holdkammerat Leif Sørensen på den Jyske Idrætsskole, der ligger i udkanten af Vejle.

ANNONCE

Vi blev enige om, at jeg hev teltpælene i Løsning – hvor jeg havde mit første lærerjob – op og rejste til den københavnske forstad Hvidovre, såfremt min familie kunne få en bolig, og jeg et lærerjob på en af kommunens skoler.

HIF havde mistet målmand Jørgen Henriksen og stod derfor og manglede en afløser.

Klubben havde i virkeligheden en god målmand i Ole Maltesen.

Jeg har i min tid haft flere udenlandske end danske trænere. Denne gang blev jeg mødt af Mario Astorri, der var italiener. Tidligere – og senere – var mine udenlandske trænere kommet fra Ungarn og Østrig.

Mario havde haft en fodboldtid i bl.a. Juventus, Atalanta og Napoli og scoret en del mål. Inden ankomsten til Hvidovre IF samme år som jeg, havde han ført Køge op i 1. division og 1967 vundet DM med AB.

Han var et gemytligt menneske og (næsten) altid i godt humør, hvilket gav sig udtryk i vores træning, hvor det blev til meget spil og mindre løb.

Han gav mig en god modtagelse i klubben, hvor jeg også debuterede i efterår 1968. Men flytteriet fra Jylland til Hvidovre, nyt lærerjob og ny bolig havde ikke forbedret min form.

Så derfor overtog Ole Maltesen målmandsposten igen og jeg pladsen på 2. holdet.

Jeg var dog heldig, da Ole Maltesen i vinterpausen havde fået job i Århus. Derefter var der igen plads til mig på divisionsholdet – og den beholdt jeg, til jeg sluttede i Hvidovre efter sæsonen i 1972.

50 år siden min deltagelse ved OL i München 1972

Prins Henrik på besøg hos den danske delegation af sportsfolk i den olympiske by i Munchen
En ung Prins Henrik på besøg hos den danske delegation af sportsfolk i den olympiske by i München. Foto: Heinz Hildebrandt

Deltagelsen ved Ol i München 1972 blev en oplevelse for livet. Ud over det sportslige islæt i mødet med sportsfolk fra mange nationer, også den uforglemmelige terrorhandling, hvor israelske sportsfolk blev taget som gidsel. Og hvor 16 omkom ved den mislykkede befrielsesaktion i Fürstenfeld lufthavnen.

Bonus: Lidt stemningsbilleder fra Danmark – Frankrig

Lysshow optakt til landskampen i Parken. Foto: Heinz Hildebrandt
parken i sin fulde bredde
Parken i sin fulde længde og bredde. Fyldt med 36.000 tilskuere, der så Danmarks landshold vinde 2 – 0 over de franske verdensmestre- Foto: Heinz Hildebrandt

NB. Brug af fotomateriale: Det er forsøgt at cleare rettigheder til billeder. Såfremt der er en fotograf, der ikke er behørig honoreret for billede(r), bedes vedkommende rette henvendelse til info@ccplayers.dk

ANNONCE