ANNONCE

Et sted på heden? Nej, Hedensted er i dag en rimelig stor by og placeret mellem Horsens og Vejle. Dengang – i begyndelsen af 50´erne – en pæn stor stationsby med hele 2 bagere, flere købmandsbutikker, tøjforretninger, slagtere og en driftig fabriksby: Med Dunkefabrikken, Brødrene Michaelsen, sodavandsfabrik, savværk og gartnerier.

Børge Christensen og ”Lille” Harald (Nielsen) var mine første trænere. Der blev parvis under grundig instruktion øvet forskellige tekniske øvelser som inderside – og vristspark. Det taktiske bestod i al sin enkelthed i ”kom så drenge gå ud og kæmp så godt i kan”

Hedensted blev også kaldt ”byen med sving i”. Hovedvej 10 snoede sig nemlig gennem byen og var skyld i en del færdselsuheld. Hertil kom jeg ca. 1952. Og her voksede, ja, nærmest eksploderede, interessen for fodbold. I min omgangskreds drejede vores fritid sig om fodbold og kun fodbold.

Hedensteds første vartegn
De tre brødre byggede et metalstøberi på Dalbyvej, som en overgang var Danmarks største. Metalstøberiet blev ved at køre, da resten af produktionen flyttede til Vejlevej i 1959, indtil det brændte en nat i 1968. Den gamle fabriksgrund blev solgt til Brugsen, som byggede nye lokaler. Billedet her er fra 1953. Foto: Udlånt af Jens Michaelsen /ugeavisen.dk/hedensted-juelsmindeavis I Baggrunden ses baneterrænnet, hvor B55 blev stiftet. Byens vartegn “H” på toppen af den tidligere vindmølle ved siden af det lokale elektiricitetsværk.

Det var i ”Mosen” jeg fik min debut – som højre back. Det blev en debut-lussing på 22 – 0! Jeg mente at kunne varetage målmandsposten bedre end Sophus. Og på målmandsposten blev jeg de næste 30 – 40 år for diverse klubber.

Dagens taktik: Kom så drenge!

Børge Christensen og ”Lille” Harald Nielsen (som dog var Hedensteds lokale helt og ikke at forveksle med Guld-Harald fra det nordjyske, der bl.a. blev professionel i Italien) var mine første trænere. Der blev parvis under grundig instruktion øvet forskellige tekniske øvelser som inderside – og vristspark. Det taktiske bestod i al sin enkelthed i ”kom så drenge gå ud og kæmp så godt i kan”

Hedensted Stadion 2022. Da jeg debuterede på Stadion i "Mosen" 1953 var banen den samme men klubhus og tribune manglede.1953 var
Hedensted Stadion 2022. Da jeg debuterede på Stadion i “Mosen” 1953 var banen den samme, men klubhus og tribune manglede. Dengang var målstolperne firkantede og ikke ovale som i dag. Fotoet er venligst udlånt af nordmanden Terje Mollestad, som rejser verden rundt og fotograferer stadions. Se mere på nordicstadiums.com

Det var vist nogenlunde den recept Kurt Nielsen, tidligere spiller i Skovshoved og bl.a. 17 år træner for B 1901 på Falster, også brugte, da han var landstræner for det danske landshold.

Vi stillede op med 5 angribere

Det var altid spændende at se, om man var på hold til weekendens kamp. Derfor gik turen op til ”kassen”, der hang på foderstoflagerets bygning. Det offensive spil er ikke en nymodens opfindelse. Holdopstillingen dengang var: målmand – 2 backs – 3 midtbanespillere og 5 angribere.

Fodboldmiljøet må have været godt. Det har i hvert fald kastet en del gode fodboldspillere af sig, som senere blev divisionsspillere på øverste niveau

Baneforholdene og klubhuset var gode og blev passet med grundig og nænsom hånd af chefen ”Mose” Harald (Hansen). Når han var i området var der skideballe i luften, hvis vi så meget som tænkte på at betræde opvisningsbanen, der også i dag er byens fornemste kampbane. (foto)

Vores to HIF – trænere, ”Lille” Harald og Børge Christensen må have haft en god indflydelse på fodbolddrengene i klubben.

Fodboldmiljøet må have været godt. Det har i hvert fald kastet en del gode fodboldspillere af sig, som senere blev divisionsspillere på øverste niveau: Niels Chr. Hüttel (VB), Jens jørgen Jensen (VB), Niels Hansen (HFS), Finn Christensen (VB – anfører) – og Anders Dahl–Nielsen, som efter en tur på VB´s bedste ungdomshold ændrede kurs og blev en af verdens bedste håndboldspillere og senere landstræner for Herrelandsholdet i håndbold.

Spillede i samme dragt som målmandslegende

Jeg stiftede B55. Vores ”hjemmebane” var baneterrænet ved stationen og tæt på kolonihaverne med æble – og blommetræer. Der blev spillet en mod en og en plus målmand. Det lærte vi en del af. Nærkampe, at drible og skyde på mål med datidens nye bold i plast: Superflex.

Superflex, en plastbold hvilket var helt nyt boldmateriale i begyndelsen af 50´erne
Superflex, en plastbold hvilket var helt nyt boldmateriale i begyndelsen af 50´erne

Vi havde endda vores eget hold og spillede mod vores egen forening HIF også kaldet ”de grønne”. Vi spillede i blåt med hvide ærmer, ligesom mit favorithold AIA. Jeg selv spillede selvfølgelig i helt sort som mit forbillede, den russiske målmand Lev Jashin. B55 løb dog ud i sandet, da vi blev ældre. Arbejde og uddannelse blev hverdagen og nye stier blev betrådt.

Jashin. Den berømte russiske målmand, der som den første målmand spillede med skindhandsker på "tør" bane
Lev Jashin. Den berømte russiske målmand, der som den første målmand spillede med skindhandsker på “tør” bane. Foto: Ukendt, hentet fra Google.

Ungdomstiden i Hedensted Idræts Forening fra 1953 til 1958 var en god og lærerig tid, der gav selvtilliden til at udfordre sig selv og forsøge noget større.

Stor tak til Børge Christensen og ”Lille” Harald Nielsen., skal der lyde herfra.

Som sløjfe på dette kapitel, skal vi lige runde selve Hedensted IF. Efter i lang tid at have fristet en placering i serie 2 og 3. er klubben i dag på plads i Danmarksserien, hvor den gør det fint. Interessen blev også forstærket af dygtige trænere i byens klub, Hedensted Idræts Forening (HIF). Klubben blev grundlagt i 1928, har i dag mere end 700 medlemmer og hører til en af de største i Jylland.

Det bliver spændende at følge klubbens udvikling de kommende år. Bliver det som satellitklub og leverandør til de store klubber i området eller har man flere ambitioner? Det vil tiden vise. På gensyn til kapitel 4 i maj.

Heinz Hildebrandt.

ANNONCE