Mange ungdoms — og serietrænere har ikke målmandstrænere til hjælp. Derfor kan de stå med et problem, når træningen skal planlægges. Hvordan skal man afbalancere træningen med en stor del markspillere på den ene side og et par målmænd på den anden. Det er vidt forskellige områder der skal trænes.

Markspillere er fortrinsvis med fødderne — bortset fra indkast — og målmænd er både hænder og fødder.

Med to målmænd må træneren lave et program med forskellige øvelser, som de selv må styre. Først fungerer den ene som ”træner” og den anden som målmanden, der skal trænes.

I min tid som målmand på divisionsholdene i Vejle og Hvidovre, var jeg så heldig at have en østrigsk træner ved navn Ernst Netuka. Han gav mig med sin træning det store spring fremad.

Den der fungerer som træner kan både bruge fødderne til at sparke med. Men også hænderne til at kaste med.

I min tid som målmand på divisionsholdene i Vejle og Hvidovre, var jeg så heldig at have en østrigsk træner ved navn Ernst Netuka. Han gav mig med sin træning det store spring fremad.

Hans målmandstræning var fortrinsvis med hænderne. Bl.a. fordi præcisionen er større end med fødderne.

Når der skulle trænes springkraft, stod jeg midt i målet — eller mellem to stænger — og med sine kast, kunne han tvinge mig til at springe længere og længere ud efter boldene. Eksempelvis 5 bolde til den ene side, derefter en kort restitutionspause, og så 5 bolde til den anden side.

Fortsættelse følger.

Skriv en kommentar

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her