Men der er lysning forude. Snart kommer desserten, træningskampene. Til glæde for nogle og irritation og skuffelse for andre. Især dem der bliver vejet und fundet for lette. Træningskampene er trænerens muligheder for at se mange spillere. Også give dem en chance, der måske normalt er helt ude af billedet.
Det er spillernes muligheder for at vise sig frem. Også måske afprøve helt nye pladser. Jeg ved at mange fodboldspillere er konservative og tror, at de kun kan spille en eller måske to pladser på holdet.
Efter ikke ret mange træningskampe bliver træneren nødt til at ophøre med at afprøve for mange spillere. Nu skal holdets taktik spilles ind. Spillerne skal lære deres pladser at kende og forstå deres del af taktikken. Det sidste kan være en vanskelig opgave.
Træneren bliver i mange tilfælde nødt til at overføre den rent teoretiske taktik til virkeligheden. Det er en svær manøvre. Ikke kun elleve mand skal spille sammen, men et fodboldhold er jo ”levende” og hele tiden under forandring. Der kommer skader, afbud af den ene eller anden grund. Afbud som er mere eller mindre absurde — i hvert tilfælde i forhold til tidligere, hvor man nødig sendte afbud til træning og endnu sjældnere til kamp.
Træningskampene er også trænerens mulighed for at rette på holdet og den enkelte spiller. Træningskamp er som ordet betyder træning, hvor man skal forbedre sig til det egentlige, turneringen. Traditionelt holder man jo kun èn pause mellem de to halvlege. Det er for lidt.
Lad os se lidt mere til håndbolden med deres time outs. I fodbold kunne man holde en pause efter 20 minutter, efter 45 minutter og ligeledes efter 20 minutter i 2. halvleg. Så ville der være 3 spilstop, hvor træneren kunne gå ind og justere taktikken, holdet og den enkelte spiller.
Lav en aftale med det andet hold og dommeren om at holde disse ekstra pauser i 1. og 2. halvleg.