”Kan jeg blive meldt ind I Vejle Boldklub?” Sådan var ordene til min første kontakt til Vejle Boldklub. Begyndelsen til 9 gode år fra 1959 til sommeren 1968 i Vejle Boldklub, som i almindelig omtale dengang var slet og ret VB!

VB klub logo
Vejle Boldklubs logo.

Efter af have lært det mest grundlæggende i fodbold i min barndomsklub Hedensted Idrætsforening, hvor jeg var medlem fra 1953 til 1958, følte jeg at tiden var inden til at udfordre mig selv. I min Hedensted-tid, havde jeg selvtrænet en del med landevejsløb, atletiktræning, selvtræning med kammerater, der villigt stillede op og skød på mig. Når vi havde været til fodbold i Vejle om søndagen gik turen hjem til græsplænerne, hvor drengene spillede flere timer søndag eftermiddag.

Jeg spillede sæsonen færdig som 1 års junior i HIF og startede dermed som 2. års junior – 15 år gammel – i VB.

ANNONCE

Valget var mit eget. Dengang var der ingen talentspejdere, der tog rundt for at finde gode drengespillere i de små klubber. De kom af sig selv, fordi de havde ambitioner med deres fodbold. Nogle cyklede op til 20 km for at komme træning, Bl.a. Eluf Troelsen, Jørgen Marcussen, Niels Erik Andersen og mange flere.

Derfor gik turen til Cykelkompagniet i Vejle, hvor Robert Thorntoft  styrede butikken. Han var samtidig Ungdomsformand i VB. Jeg blev til alt held lukket ind i klubben.

Robert Thorntoft, længsiddende leder i Vejle Boldklub.

SENIORKLUBBEN

Han stiftede i 1993 VB´s Seniorklub, hvor jeg også deltog i de månedlige tirsdagsmøder sammen med mine tidligere holdkammerater: Johnny Hansen, Ulrik Le Fevre, Kaj Poulsen, Karsten Lund, Poul Bilde, Tommy Troelsen, Mogens Pladsbjerg og tidligere ledere i klubben. Et dejligt gensyn efter mange år, hvor vi ikke havde set hinanden.

Her var han formand til 2017 og aktivt medlem til medlem til kort tid før sin død i november 2021. Robert var enestående og en af de længst siddende ledere i VB. Hele 60 år var han aktiv leder i VB!

Frits Gotfredsen – min første træner i VB – ses i den lyse frakke.

1. JUNIOR MED FRITS GOTFREDSEN

Jeg har været forgyldt med gode trænere. Her I VB, hvor jeg kom på første junior var vi så heldige, at få 1. holdets træner Frits Gotfredsen. I daglig tale ”Gotte”, der også fungerede som træner for divisionsholdet, der i hans første periode, 1952, som cheftræner rykkede VB fra 3. til 2. division.

Frits Gotfredsen var den første fuldtidsansatte træner i VB allerede i 1952. Da divisionsspillerne dengang kun trænede 2 gange om ugen, var hans træneropgaver også klubbens bedste ungdomshold.

Baggrunden for talentudviklingen i klubben skyldes bl.a., at man har forstået at ”kanalisere” tidligere spillere fra seniorafdelingen over som ungdomstrænere. På den måde kunne man videreføre den tekniske træning og offensive spil, som dengang og senere gjorde VB´s angrebsspil så attraktivt.

Godtfredsen var nok den der lagde grundstenen til VB´s teknisk-offensive spillestil gennem de tre perioder: 1951-1952, 1958-1959 og 1970-1971. Det blev til dansk fodboldhistorie, da VB vandt både det danske mesterskab og pokalmesterskab i 1958.

Under Gotte, var der orden og disciplin. Der skulle arbejdes hårdt og spilles en masse fodbold. Det er klart, når sådan en kapacitet stod i spidsen for os juniorer, gjorde man, hvad der blev sagt.

1959: Heinz Hildebrandt på udvalgt jysk hold på vej til Landsjuniorstævne i København.

Jeg fik en forrygende start i klubben på et godt juniorhold med bl.a. Karsten Lund og Johnny Hansen. Erik Raaballe, mangeårige leder i klubben havde måske en hånd med i spillet, da jeg senere på året blev udtaget til jysk Juniorhold med deltagelse i Landsjuniorstævnet, ved hvilken lejlighed jeg spillede min første kamp i Idrætsparken (senere Parken), hvor vi tabte finalen til København.

VB´s bestyrelse ca. 1966. I det berømte bjælkehus, som blev afløst af det nye klubhus. Øverst fra venstre Hugo Sørensen, formand, Eigil Jensen, sekretær. Nederst den øvrige bestyrelse fv Erik Raaballe, Kaj Mortensen, kasserer, Svend Andersen, Kaj Johansen, Poul Meyer og Orla Hansen. Foto: Heinz Hildebrandt.
Opførelse af det nye klubhus ved Nørreskoven Stadion (ca. 1966-67). Bestyrelsen på besigtigelsesrundtur. Foto Heinz Hildebrandt.

I hård kamp med Niels Hagenau, KBU, og senere KB målmand kom jeg på Skolelandsholdet, hvor vi spillede mod svenskerne på Frederiksberg Stadion.

Det blev en god start i Vejle Boldklub og 9 gode år i alle henseender. Vi ses i juni til næste kapitel!

Kilder: Wikipedia, VB-arkiv

ANNONCE