Opvarmningen er et vigtigt område og forudsætning for at målmanden kan få noget ud af den rigtige træning. Gymnastikken med sidebøjninger og stræk af bentøjet og i det hele taget en god gennemarbejdning af ryggen.
BOLDEN SKAL INDGÅ I DISSE ØVELSER SÅ OFTE DET ER MULIGT.
Arbejder målmændene sammen starter den ene målmand med at kaste bolden langs jorden, derefter i mavehøjde, dernæst hovedhøjde og til sidst kastes bolden til strækhøjde. Derefter skifter målmændene således, at den anden målmanden gentager. Afstanden mellem de to målmænd er ca. 4–5 meter.
Er der kun en målmand og en markspiller. Sparker markspillere præcise indersidespark langs jorden lige på målmanden. Husk hele tiden, at det er målmanden der skal trænes og at han skal have sine restitutionspauser!
Når målmanden returnerer bolden til markspillere skal det foregå med et præcist underhåndskast. Så denne kan sparke første gang på bolden.
For at få gang i bentøjet kan målmanden dernæst sidesteppe ud til skiftevis højre og venstre side og samle / gribe de tilkastede / sparkede bolde op.
Lidt (gerne meget) fornøjelse må der gerne være.
Lad målmanden stå med spredte ben og med ryggen til den der kaster/sparker bolden. Når bolden trilles mellem benene skal målmanden reagere lynhurtigt og kaste sig over bolden, når han ser den.
Næste øvelse: kasteren står med to bolde og kaster dem skiftevis til højre og ventre for og tæt på målmanden.
Selvfølgelig findes der et utal af øvelser, der kan bruges i opvarmningen. Bolden skal indgå i disse øvelser så ofte det er muligt.
Berørte emner om målmandstræning hidtil: springkraft, høje bolde, opvarmning.