1965 var et af højdepunkterne i min fodboldtid som til evig tid vil være brændt ind i min hukommelse. Sølle 10 sekunder skilte mig og mine holdkammerater i VB fra 1. pladsen og dermed guldmedaljer på Vejle Stadion.
Under overværelse af mere end 20.000 tilskuere mødte vi EFB, Esbjerg Forenede Boldklubber, som før denne kamp førte med 1 point med os på anden pladsen. Dvs. en sejr ville bringe os i spidsen af 1. division.
Vi havde haft et forrygende efterår uden nederlag, hvor modstanderne i 11 kampe kun havde scoret 6 mål.
Desværre kunne vi ikke give vores østrigske træner Ernst Netuka en guldmedalje i afskedsgave, da EFB udlignede til 1 – 1 i de dødende sekunder.
I den første TV-transmitterede kamp på DR tabte Vejle DM-titlen
Så vidt jeg husker, var det den første direkte tv transmission med Gunnar Nu Hansen som medlevende kommentator. Mine sønner fik forøvrigt arrangeret et ‘overraskelsesangreb’ fra min holdkammerat, Tommy Troelsen, som på dette tidspunkt var vært for det legendariske DR-program Sportslørdag. Her havde Tommy, med vanlig jysk lune og humor, kommenteret lige præcis dette øjeblik, hvor mesterskabet ryger os af hænde. Et klip jeg har hentet frem fra gemmerne og digitaliseret.
Vi arbejder på at få godkendelse til at vise klippet, så du som læser af denne artikelserie, kan få lejlighed til at opleve det nostalgiske – omend ‘smertefulde’ – klip.
I 1966 overtog 42-årige Bendt Jørgensen trænerstolen i VB. Bendt havde 1964 ført Hvidovre IF op i 1. division og havde for øvrigt selv været spiller i den københavnske forstadsklub.
Bendt var et godt og gemytlig menneske, der levede voldsomt med i vores kampe. Han var hele tiden vandrende på cindersbanen med en cigaret i hånden. En god afløser for Netuka – med stort set samme mentalitet.
Trænere byttede klub
For øvrigt byttede de to trænere klubber, da Netuka skiftede til Hvidovre, som han førte til mesterskabet i 1966.
Bendt Jørgensen blev min sidste træner i VB, da jeg i 1968 skiftede til Hvidovre.
Flere omstændigheder gjorde, at min form svigtede de næste 2 år, 1966 – 67. Først og fremmest ødelagde 24 måneders militærtjeneste min udvikling som målmand og bevirkede at nedturen kulminerede i min sidste VB kamp – nummer 157 – mod arvefjenden Horsens FS på Vejle Stadion, hvor vi tabte 5 – 4. Jeg var mildt sagt rimelig meget involveret i det nederlag. Det var 1967.
Niels Wodskou afløste mig, og var en god målmand for Vejle igennem mange sæsoner fremover.
Hyldest til Vejle Boldklub!
Tiden i VB var en stor tid for mig, drengen fra stationsbyen Hedensted, hvor jeg havde fået de grundlæggende færdigheder i barndomsklubben HIF.
Det blev til 9 år i Vejle Boldklub fra 1959 (15 år) til klubskiftet til HIF, Hvidovre IF, i sommeren 1968 (25) år.
Ungdomstiden med den flotte Nørreskov som kulisse for opvisningsbanen og 3 træningsbaner har sat sig i min hukommelse. 2. års junior og 2 sæsoner som ynglinge var oplevelses – og lærerige.
Mr. VB skal i særdeleshed hyldes
For mig er det beklageligt, at man har ”ødelagt” hele området med den cementklods af et nyt stadion. Det var en sidebemærkning.
Styrken i klubben var, at de trænere og holdledere, der stod bag os, selv havde spillet fodbold.
Lederne – og i særdeleshed Mr. VB alias Ejgil Jensen – gjorde overgangen fra ungdom til senior spiselig og skabte rammerne for os unge spillere. Selvfølgelig måtte vi selv arbejde hårdt for at udfylde dem. Antallet af VB-spillere på udvalgte hold herunder landshold, bevidner den kultur der var i klubben.
Jeg er meget taknemmelig for de 9 år jeg havde i VB!
50 år siden min deltagelse ved OL i München 1972
Deltagelsen ved Ol i München 1972 blev en kæmpeoplevelse. Det eneste der ærgrer mig er, at vi ikke deltog i åbningsindmarchen på det Olympiske Stadion. Det blev fravalgt, da Danmarks første kamp skulle spilles dagen efter. Det var ikke formålstjenligt at stå op i de mange timer, som indmarchen normalt varer.
