Netop hovedspillet er for tiden oppe til diskussion i mange lande, efter at man i USA har sat fokus på, om dét at heade, kunne give hovedskader. DBU har allerede taget konsekvensen – man kan jo ikke tage ansvaret for en ulykke ved hovedstødstræning, selv om vist nok ikke ret mange har hørt om større skade, bortset fra når to spillere støder hovederne sammen – og fjernet hovedstødstræning fra sit træneruddannelsesprogram.
Er det skadeligt eller ej?
Måske – måske ikke. Det kan jeg ikke afgøre. Til gengæld kan jeg sige, at der udføres hundredevis af hovedstødsdueller i Danmark uden at spillere falder om og må bæres fra banen.
Som så meget andet, lægges grundstenen – også hovedspillet – hos de yngste årgange. Men det er måske også dér, mange af de små boldspillere mister lysten, når der arbejdes med for hårde og tunge bolde
Hovedstødstræning er et forsømt område – både i senior – og ungdomstræningen – i det daglige arbejde på banen. Måske af den grund vælger mange hovedspillet fra, fordi det gør ondt, når de endelig header.
Den mest enkle form for træningsøvelse er vel, at to spillere stiller sig op overfor hinanden. Den ene spiller kaster bolden til makkeren, der header den tilbage. Og at træneren præciserer, at det er panden – og kun panden – der skal ramme bolden!
Som så meget andet, lægges grundstenen – også hovedspillet – hos de yngste årgange. Men det er måske også dér, mange af de små boldspillere mister lysten, når der arbejdes med for hårde og tunge bolde.
Til disse årgange har jeg ofte valgt, at bruge volleybolde, når børnene skal lære at heade. Volleybolde er bløde og særdeles velegneede, til at give børnene lyst til at heade og ikke blive bange for bolden. Plastikbolde kan også være en løsning.
Men helt at forbyde hovedstødstræning for børn er nok at gå for vidt. Bare man tager hensyn til børnenes alder, bruger materiale – som nævnt ovenfor – og fornuftige øvelser.
