Takket være dygtige og idealistiske trænere var jeg forgyldt i min tid som aktiv målmand. Målmændene på Superliga-, divisions- og danmarksserieniveau får i dag også stillet målmandstrænere til rådighed. Fordi man i dag værdsætter en veltrænet målmand både fysisk og teknisk.
Man taler i dag meget om, at målmanden skal være god med fødderne. Men for mig, har det aldrig været det primære. I mange tilfælde deltager han også i småspillet sammen med de øvrige markspillere og opnår derved næsten den samme tekniske sparketeknik, som dem.
Målmanden er som bekendt den eneste der må tage bolden med hænderne — selv om spillet hedder fodbold. Derfor skal han selvfølgelig trænes sådan, at gribeteknikken vedligeholdes og forbedres. Der mange andre ting der skal trænes så som at kaste sig både til den ene og anden side.
Som træner bør man også være opmærksom på, at man ikke kaster sig lige godt til begge sider. Målmandens venstre side er oftest den svære. Men god træning kan eliminere det for en stor del.
Som træner for seriehold og ungdomshold står man oftest alene med holdet. Derfor synes man ikke — og med rette — der er tid til at specialtræne målmanden. Men så man jo organisere sig ud af det. Svært er det jo ofte at gennemføre målmandstræning, fordi man ikke selv har stået på mål.
Mens markspillere gennemfører deres del af træningen, kan træneren udvælge en eller to markspillere sammen med den ene eller to målmænd. Og i al sin enkelthed lade dem sparke på målmanden fra forskellige distancer. Det skal være kontrollerede spark, der 9 ud af 10 gange rammer målet. Det får både målmand og spillere noget ud af. Dernæst kan spillerne lave indlæg fra siderne ligeledes fra forskellige distancer. Indlæggene skal have højde, hvilket træner målmanden i at gå u fra sit mål, springe, bedømme afstand og gribe bolden.
På den måde får man — også på serie — og ungdomsniveau — trænet målmanden selv om står alene med alle spillerne. God fornøjelse.
