Et fodboldhold er som ”ude i det virkelige liv” en samling af personer, der kan lide at dyrke den samme idræt. Men det er ikke ensbetydende med –langtfra i visse situationer — at alle spillere ”elsker” hinanden. Vi har alle forskellig tilgang til sporten. Nogle har større ambitioner end andre.
Det er trænerens/ coachens opgave at sammensætte holdet. Ikke nødvendigvis af de dygtigste spillere, teknisk bedste, taktisk bedste, men også psykisk bedste, der kan stå imod, når det ”brænder på”.
Det er også trænerens opgave, at holde hovedet koldt under en kamp og ikke lade sig gå på i pressede situationer — som når dommeren har fejlkendelser. Det kan jo nemt ske, især i kampe uden liniedommere. Forestil dig selv i situationen, hvor du følger spillet i den ene ende og, der laves en svinestreg uden for dit synsfelt.
Som træner er du sat til at varetage dit hold på bedste vis og ikke lade din opmærksomhed aflede af ydre omstændigheder, som du alligevel ikke har nogen indflydelse på. Eksempelvis dommerkendelser, tilskuere, modspillere.
Som træner skal du også arbejde med dig selv. Jeg foretrækker ikke den træner, der hele tiden står og råber til sine spillere, om hvad de skal gøre og ikke gøre. Det var det træningsaftenerne skulle bruges til.
Selvfølgelig kan man til tider gå over gevind, men det er her man må evaluere sig selv efter kampen — evt. sammen med sin holdleder.
Spørg dig selv om bl.a…
• Hvad får mig til at tabe fatningen under kampen?
• Hvordan reagerer jeg I virkeligheden under pres?
• Hvad sker der lige før jeg mister besindelsen?
• Er det muligt for mig at reagere på en anden måde?
• Hvad vil jeg vælge at gøre anderledes i fremtiden?
Ovenstående spørgsmål er hentet fra http://www.peaksports.com/
Har du ”spejlet” dig selv under en kamp?
