Bortset fra Superligaen er de fleste klubber gået i vinterhi. Forhåbentlig fortsætter man træningen et stykke tid endnu, uden at det behøver at blive til mere end et par gange om ugen. Bl.a. er det ud over glæden ved spillet også for at holde den sociale kontakt til spillerne.
Desværre er flygtigheden blandt spillere i dag at sammenligne med æter. Ligesom de var der, var de der ikke, men havde fundet andre græsgange.
I betalt fodbold køber og sælger man spillere af forskelige grunde. Måske for at tjene penge på en spiller, som en anden klub finder attraktiv. Måske fordi kontrakten er udløbet og spilleren ønsker andet græs under fødderne.
Hos amatørerne er det anderledes. Der er det i mange tilfælde småpenge, der får spillerne til at skifte klub. Oftest i form af kørepenge.
Heldigvis er der stadig en del tilfælde, hvor en aktiv social indsats fra bestyrelsen kan få spillerne til at blive i klubben op til flere år.
Kasper Schmeichels engelske Leicester er et af de professionelle hold, der har en spillertrup, der holder sammen. Fordelen for træneren, italieren Ranieri, har den fordel, at det samme hold gennem længere tid ikke skal justeres hele tiden, fordi nye spillere kommer ind.
Kendskabet spillerne imellem kan kompensere for lidt mindre spillerkvalitet. De kender hinandens styrker og svagheder og ved hvordan de skal løbe for hinanden.
På vores egne breddegrader er Hobro et eksempel på, hvordan et kuld af næsten lokale spillere kan komme helt til tops i dansk fodbold først med tidligere træner i bl.a. FC Midtjylland, Jonas Dahl (i dag træner i Esbjerg FB) og nu med mangeårig succes træner i et utal af danske topklubber, Ove Petersen. En fantastisk træner, der nok skal få Hobro fra jumbopladsen og op over nedrykningsstregen.
Et emne som landstræner. Men der er nok for lidt slipsedreng over ham. Hans varemærke er solidt, grundigt velforberedt trænerarbejde.
Mit råd er sats på holdet frem på nye spillere.
