ANNONCE

Fodboldbaner og anlæg er lukket. Hallerne må ikke betrædes og fitnesscentrenes metal samler støv. I den forbindelse er der flere ting, der undrer mig. Tusindvis af spillere triller normalt flere gange om ugen rundt med fodbolden og spiller kampe i weekenden.

Trænere, I må aktivere spillerne og holde dem aktive gennem personlige samtaler. Ring dem op ugentlig.

Nu har jeg min daglige gang ikke kun på gader og stræder, men også ude i naturen. Skovene med den friske luft. Vi skal jo holde afstand til andre personer. Men det er stort set umuligt – fordi jeg faktisk sjældent møder nogle, der skal holdes sikkerhedsafstand til. 

Selvfølgelig ser jeg i ny og næ en enkelt i løbetøj på gaden og en sjælden gang i skoven.

Og her kommer forundringen.

Hvor er I henne, alle fodboldspillere? Meget kan man online, men forbedre eller holde konditionen ved lige, kun foran den ene eller anden skærm, kan man altså ikke helt.

Trænerne må på banen eller rettere sagt til telefonen – ikke kun computeren. Eller kombinér det med videomøder. Noget jeg kommer ind på i et kommende indlæg.

Trænere, I må aktivere spillerne og holde dem aktive gennem personlige samtaler. Ring dem op ugentlig. Give dem nogle løbeprogrammer til gader, landevej og skov og følg op på dem. Ikke kontrollere, men presse dem til at få træningstøjet på og komme ud og nyde det danske forår med en 5 kilometers løbetur.

Vi har trods alt ikke udgangsforbud – endnu.

ANNONCE