Efterårssæsonen er færdigspillet – forbered opstarten 2020

For de fleste ungdoms- og seniorhold er efterårssæsonen et overstået kapitel. Spillerne er gået på en kortere eller længere ferie. Det er træneren ikke. Sammen med sin stab og bestyrelsen skal den nye opstart og forårssæson 2020 nemlig forberedes.

0
42
opstartsforberedelse 2020
ANNONCE

De fleste trænere i mindre klubber varetager som oftest, hvad man i de større klubber betror sportschefen. Det kan dreje sig om planlægning af forskellige ting som opstartstræning, klargøring af materiel (bolde, toppe, veste m.m.), træningslejre og hvad der skal foregå på disse.

Dejligt, at flere og flere klubber kan afse midler til at komme på disse træningslejre. Tidligere var det en nødvendighed, at tage sydpå for at få brugbare baner. Med indtog af kunstgræsbaner har det åbnet muligheder for at blive i fædrelandet. Blot en anden egn af landet end den hjemlige vil for de fleste spillere være en afveksling fra den daglige løben rundt på de velkendte plastikstrå.

Selv en tur på den anden side af Øresund eller Storebælt vil være spændende. En forlænget weekend fra fredag til søndag vil være godt for sammenholdet og en god mulighed for træneren til at komme i kontakt med hver enkelt spiller. Bl.a. for at få en fornemmelse af spillerens psyke og intentioner med sit fodboldspil.

En anden mulighed, som ikke så ofte bruges, er samtaler spillerne imellem. Muligvis kender de hinanden overfladisk fra fodboldbanen, fra træning og fra kamp. Men hvor meget kender de hinandens personlige forhold?

Hver enkelt spiller er naturligvis ikke forpligtet til at fortælle mere end han har lyst til. Det skal gøres helt klart fra trænerens side. Men en god mulighed for truppen til at få et bedre kendskab til hinanden.

ANNONCE

Skriv en kommentar

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her