ANNONCE

I skrivende stund er der kun få timer til Danmarks fodboldskæbne bliver afgjort — i denne omgang. Vi trænger til lidt medvind på fodboldbanen. 2 VM kvalifikationer har vi glippet. Nu ikke også den 3.

Umidelbart vil uvidende på fodboldområdet sige, at det på grund af landstrænerskiftet. Måske? Men det er næppe hele sandheden. Morten Olsen sad på landstrænerposten i hele 15 år. Måske lidt for længe var vi nogle, der syntes. Men arbejdets kvalitet og grundighed er der ikke nogen der kan skyde Olsen i støvlerne eller betvivle.

Han havde sin ledelsesform ud fra sin egen filosofi. Grundighed og orden skulle der være. Måske en filosofi der præger mange af os fra den tid. Groft sagt ”Ordnung muss sein”. Afstand skal der være mellem træner og spiller i træning og kamp. Men udenfor banen?

Ja, det er nok anderledes i dag. I hvert tilfælde med danske spillere.

Der skal meget mere personlig pleje til af den enkelte spiller, som jeg har indtryk af er langt mere følsom i dag end de spillere Olsen — og jeg havde med at gøre.

Og så er der spillerne som Olsen betjente sig af og de spillere Hareide har til disposition. Olsen holdt nok for længe fast i spillere, der ikke havde spilletid nok i deres respektive klubber og sad alt for meget på bænken. Måske var der ikke andre, der var mere kvalificerede. Selv om det ikke er befordrende, ikke at få kamptræning.

Så vidt jeg kan se, bruger Åge Hareide, nordmanden, kun spillere, der er i kamptræning og gør det godt på holdet i deres klubber. Bendtner gør det også godt i Rosenborg med mange målscoringer. Men, Men hvor længe holder hans moral? Derfor synes jeg, Hareide gør det rigtige, ved ikke at ændre på holdet, men lader Bendtner snuse til holdet som indskifter. Der skal han bevise sit værd og om han er berettiget til at være med fra kampstart.

Jeg tager ikke stilling til hvem der er den bedste landstræner — Olsen eller Hareide. Begge trænere er gode. Det har de bevist gennem deres arbejde.

Hareide har et godt cv med mesterskaber for Helsingborgs if, Brøndby IF, Rosenborg BK og senest Malmø FF. Så mandskabsbehandlingen er der ikke noget i vejen. Og det er også det indtryk, man har med hans landsholdsarbejde.

Men vi ved jo godt, at en træner altid balancerer på en knivsæg. Der er så kort vej fra succes til fiasko.

Kære træner, hvordan din ledelsesstil skal være? Må du afgøre med dig selv, men man kan altid lære af andre og blive dygtigere ud fra egne erfaringer.

Min egen erfaring: taktisk blev jeg bedre med alderen.

Sluttelig skal vi ikke glemme den eneste landstræner, der nogensinde har hentet en titel hjem til gamle Danmark: Richard Møller Nielsen — det fynske bøgetræ — der gjorde holdet til Europamester i 1992.

ANNONCE

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here